De radikale beskylder SF for at være blevet så fascineret af udsigten til magt og ministerbiler, at partiet har givet køb på vigtige politiske mærkesager som modstand mod skattestop og den socialdemokratiske udlændingepolitik.
SF beskylder til gengæld de radikale for en politisk slingrekurs, der kun gavner regeringen, fordi den mudrer alternativet til VKO-flertallet.



























