Muslimer udgør en stadig større andel af de indsatte i danske fængsler, og det er baggrunden for, at en arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen nu foreslår, at der ansættes imamer i en række fængsler og arresthuse.
Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der tilknyttes imamer i lukkede fængsler, i åbne fængsler med lukkede afdelinger, i landets otte største arresthuse, i Københavns Fængsler og i Sandholmlejren.




























