Millioner til strålekanoner blev brugt til andre formål

Ejerne af landets sygehuse har siden 1999 fået milliarder af kroner i ekstrabevillinger fra skiftende regeringer til at købe strålekanoner og andet hospitalsudstyr for at gennemføre de danske kræftplaner. Men amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab har alligevel ikke købt det antal apparater til strålebehandling af kræftpatienter, som eksperterne anbefalede i planerne. De har brugt pengene til andre formål. Det viser rapporter, økonomiaftaler, finanslove, notater og andre dokumenter fra 1998 til i dag, som Politiken har gennemgået. »Set i bakspejlet havde vi haft flere strålekanoner i dag, hvis vi havde fulgt de anbefalinger, der kom dengang«, erkender Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner og var sundhedsformand i den hedengangne Amtsrådsforening. Længere ventetider Der er i dag 37 strålekanoner på landsplan, hvor kræftplanerne anbefalede, at der i 2007 skulle være 10 flere – 47 – for at holde ventetiden under fire uger. Konsekvensen er længere ventetider i dag. Flere sygehuse er i gang med at udbygge, men de vil stadig være et godt stykke fra målet i år. Derfor er hundredvis af kræftpatienter i år tvunget til at rejse til udlandet, hvis de vil have hurtig behandling. Systemet har 'spillet fallit' Forløbet får sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at konkludere, at systemet har »spillet fallit«. Pengene til strålebehandlingen har været der, men de er ikke blevet brugt, som de skulle, mener han. »Det går ikke at drive det danske sundhedsvæsen splittet på 15 enheder, som foretager deres egne løsrevne prioriteringer. Derfor har vi lukket amterne«, siger han. Det er ikke kommet som en overraskelse for sygehusene, at antallet af patienter til strålebehandling er steget markant siden 1997. Behovet for behandling blev forudsagt præcist i den første rapport om strålebehandling i 1998, og det blev bekræftet flere gange siden. Patienter gik glip af behandling Den manglende udbygning har ikke kun betydet længere ventetider. Grupper af kræftpatienter har slet ikke fået den strålebehandling, som var anbefalet af lægerne, fremgår det af papirerne. Fra 1999 til 2006 fik amterne og HS mindst 4,2 milliarder kroner ekstra fra regeringen og Folketinget til sygehusapparatur. Pengene skulle først og fremmest bruges til at gennemføre de to kræftplaner. Sådan gik det ikke. »De penge er blevet brugt til alt muligt udstyr og bygninger. Vi har kronisk været bagud og stjålet penge fra social-, uddannelses- og vejområdet. Det løft gjorde bare, at man ikke i samme omfang som tidligere behøvede at overføre penge fra andre områder«, siger Bent Hansen fra Danske Regioner. I økonomiaftalerne med regeringen erkender amterne, at der med bevillingen var penge til at gennemføre kræftplanerne og opfylde behandlingsgarantien. »Parterne er enige om, at der med ovenstående initiativer er påbegyndt en ambitiøs udmøntning af kræfthandlingsplanen, som skal have både kvalitet og kapacitet«, står der i aftalen fra 2001. Sundhedsstyrelsens tidligere chef Jens Kristian Gøtrik, der var formand for kræftstyregruppen, har forståelse for, at amterne havde stramme budgetter. Men, siger han: »Amterne har, siden den første rapport kom, kunnet se, hvad der skulle til. Og de kunne have prioriteret området«.