Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Flere vil have kurser i førstehjælp

Lyt til artiklen

Danskerne kan i stigende grad give hjertemassage og kunstigt åndedræt, når folk falder om på gaden.

Sådan lyder det fra Røde Kors, som giver flere og flere kurser i førstehjælp. »Vi mærker en voldsom stigning fra for eksempel virksomheder. Det skyldes nok sikkerheden, og det at kunne hjælpe hinanden på virksomhederne, når ulykken sker«, siger generalsekretær i Røde Kors Jørgen Poulsen. Sidste år holdt Røde Kors førstehjælpskurser på 700 virksomheder. Det er 100 flere end året før. Derudover blev det fra efteråret obligatorisk at gennemgå et kursus i førstehjælp, når man tager kørekort. Det betyder ifølge hjælpeorganisationen samlet, at flere danskere simpelthen kan springe til i de afgørende, men livsvigtige minutter, indtil ambulancen når frem. Fodboldspillere ramt af lyn Det gjaldt også for Kasper Støttrup på 18 år fra Thyholm. Han gav førstehjælp, da ni fodboldspillere sidste år blev ramt af lynet. To af spillerne blev alvorligt såret. Kasper Spøttrups hurtige indsats reddede den enes liv, og den indsats blev han hædret for torsdag. Her modtog Dansk Røde Kors førstehjælpspris. Kasper Spøttrup var målmand og helt tæt på, da ulykken skete. Kurset i førstehjælp havde han fået på en teknisk skole, og den viden hjalp. »Hvis jeg ikke havde lært det, så er jeg 100 procent sikker på, og jeg kan huske det lige så tydeligt, så havde jeg ikke været sikker på det, jeg gjorde, og så tror jeg, at det ville have været en hel anden situationen«, siger Kasper Spøttrup, der blandt andet gav hjertemassage. Han er glad for prisen, men hans budskab er, at det ikke er så svært at lære førstehjælp, men det hjælper så meget. Faldt om med hjertestop Tre andre danskere var nomineret til prisen. Blandt andet en ung mand der reddede en mand, der faldt om med hjertestop. Nogle dage før havde redningsmanden gennemgået et kursus i førstehjælp, fordi han var ved at tage kørekort. For generalsekretær Jørgen Poulsen er det eksempel på, at eleverne på landets køreskoler ikke bare gaber sig igennem den obligatoriske undervisning i førstehjælp. Den går også ind. Og førstehjælp er et spørgsmål om liv eller død, lyder det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her