Færre bliver syge af inficeret kød

En test af 10 pakker importeret kalkunkød fra Tyskland viste sidste sommer, at alle prøverne var fyldte med salmonella.
En test af 10 pakker importeret kalkunkød fra Tyskland viste sidste sommer, at alle prøverne var fyldte med salmonella.
Lyt til artiklen

Den massive omtale af muggent kød, dårlig mave og bakterier med lange, kryptiske navne har fået danskerne til at være ekstra påpasselige i køkkenet, når de laver mad. Samtidig bærer det nu for alvor frugt, at erhverv og myndigheder i årevis har kæmpet imod farlige fødevarer. Laveste niveau siden 1992 Sådan lyder fagfolks umiddelbare forklaringer på, at antallet af personer, der blev registreret syge af kødbakterierne salmonella og campylobacter sidste år, faldt med 11 procent. Tallet er dermed på sit laveste niveau siden 1992. »Det er selvfølgelig en udvikling, vi er meget glade for«, siger Karin Breck, kontorchef i Fødevarestyrelsen. I 2005 sendte de to bakterier 5.452 personer på tønden med diaré, viser tal fra Statens Serum Instituts database. I 2006 var tallet 4.862 - altså omkring 600 færre. Campylobacter gjorde fortsat flest syge med et tal på 3.206 sidste år, mens salmonella fældede 1.656. Mange søger ikke læge De fleste syge slipper med en uges tid med feber og diaré, men for en mindre del varer sygdommen i flere uger eller måneder. De bliver indlagt på hospitalet og får medicin mod bakterierne. Deres symptomer er værre med vægttab og voldsomme ledsmerter.

Et tocifret antal patienter overlever ikke sygdommen. Myndighederne vurderer, at det reelle antal syge er 10-20 gange højere end det registrerede. De fleste søger ikke læge, men lader diaréen gå over af sig selv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her