30 folkeskolelærere på Alsønderup Skole i Hillerød har fredag eftermiddag besluttet at droppe elevplanerne.
»Vi har enstemmigt i lærerkollegiet besluttet, at vi boykotter elevplanerne. Vores døgn har også kun 24 timer, og vi har simpelthen ikke tid til at lave dem. Vores arbejdsliv fylder efterhånden langt mere end vores privatliv, og vi bliver pålagt stadig flere arbejdsopgaver«, siger Line Krøyer Lind, lærer på Alsønderup Skole.



























