SF’s formand Villy Søvndal vil have forsvarsminister Søren Gade (V) til at redegøre for den ’End of Tour’-rapport, som i dagens udgave af Politiken afslører, at en dansk oberstløjtnant stillede store spørgsmålstegn ved den krigsførelse, som koalitionsstyrkerne benyttede sig af i Afghanistan tilbage i 2004. Den danske oberstløjtnant skriver bl.a., at »koalitionen bygger krigsførelse på samarbejde med krigsherrerne, der alle er stærkt kriminelle og indblandede i narkoproduktionen«, og at »koalitionsstyrkerne ofte handler på ret tynde indicier, bryder ind i afghanske huse og fjerner familiefædre fra fattige familier til langvarige fængselsophold i Bagram, uden familierne informeres om opholdssted eller anklager«. De formuleringer får Villy Søvndal til at fare i flint. Han skriver i en pressemeddelelse, at »regeringen får et stadig større troværdighedsproblem i Afghanistan-spørgsmålet«. »Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen vælger at være så hemmelighedsfuld, og hvorfor den ikke fremlagde den danske forbindelsesofficers rapport i forbindelse med filmen ’Den hemmelige krig’ og i forbindelse med udvidelsen af indsatsen i Afghanistan. Nu vil jeg bede om, at rapporten omdeles til medlemmerne af forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn, og så må ministeren give en redegørelse«, siger Søvndal, der desuden vil have aktindsigt i samtlige ’End of Tour’-rapporter, så Folketings-politikerne kan få alle oplysninger frem om indsatsen i Afghanistan. »Vi kan ikke tåle, at danske folketingspolitikere ikke bliver sagligt og redeligt oplyst af regeringen, fordi vi som parlament risikerer at sende danske soldater ud i verden på falske præmisser. Det er både ødelæggende – og livsfarligt – for soldaterne, når det politiske mandat gradvist falder fra hinanden, og de sendes på de forkerte missioner«, siger Søvndal, der frygter, at partierne – S, R, DF samt regeringen – bag den netop vedtagne udvidelse af det danske Afghanistan-mandat har truffet en beslutning på et falsk grundlag. »Nu har Socialdemokraterne og De Radikale besluttet at følge regeringen til den bitre ende i Afghanistan – men allerede inden missionen i Afghanistan er blevet forstærket, sås der alvorlig tvivl om præmisserne. Jeg frygter, at regeringen har narret S og R med på en kæmpe fejltagelse«, siger Villy Søvndal. Forsvarsminister Søren Gade er bortrejst i øjeblikket og har derfor ikke mulighed for at kommentere rapporten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























