Kommuner og regioner slås om milliarder

Kommunernes Landsforening (KL) er nervøs for, at det bliver regionerne, der løber med den store check, mens kommunerne må nøjes med de sørgelige rester. Det siger KL-formand, Erik Fabrin (V), dagen før at Danske Regioner præsenterer en investeringsplan på 100 milliarder kroner til indkøb af højteknologisk behandlingsudstyr og opførelsen af nye sygehuse. »Jeg er altid nervøs, når fem skal dele en skive til fire«, siger Fabrin. Stort efterslæb Kommunerne har i lang tid beklaget sig over, at de har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. Det betyder blandt andet, at kommunerne har et stort efterslæb på vedligeholdelsen af folkeskolerne, ligesom daginstitutioner og plejehjem er yderligere områder, der har brug for en kærlig håndværkerhånd. »Men som udgangspunkt har jeg det sådan, at det er staten, der har ansvaret for, at den ene sektor ikke op- eller nedprioriteres i forhold til den anden. Men skulle det ske, at regeringen så alligevel – og det er regeringen jo i sin gode ret til – skævvrider sektorerne, så må den også være parat til at gå ud og forsvare, hvorfor den ene sektor skal prioriteres frem for den anden«, siger Erik Fabrin, der mener, at regeringen har haft rigeligt fokus på sygehusene i de senere år. »Sygehusene har været opprioriterede på bekostning af kommunerne. Og det er et selvstændigt argument for, at man ikke kan fortsætte den skævvridning«, siger formanden. Nej til lange aftaler KL vil dog i modsætning til Danske Regioner ikke gå ud og efterspørge 100 milliarder i en 10-års plan. For det første ved Erik Fabrin slet ikke, om det er 75 eller 200 milliarder, der er brug for. For det andet er han ikke interesseret i en plan, hvor regeringen vil kræve betydelig indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. Og den risiko er der, når man indgår lange aftaler med regeringen. »Regionerne vil helt sikkert havne i en prioriteringsdiskussion med regeringen. Og her er nok en fundamental forskel i den måde, hvorpå kommuner og regioner tænker. Vi har det synspunkt, at regeringen og Folketinget skal lægge de overordnede linjer. Det gælder også på anlægssiden, men så er det kommunerne selv, der foretager prioriteringer mellem daginstitutioner, skoler, plejehjem, veje og alt det andet. Der vil vi ikke risikere at få regeringen med ombord«, siger Fabrin, der dog godt vil sige, at også kommunerne har brug for betydelige midler. »I 2007 var der 14,8 milliarder til anlægsarbejde, og der er bestemt ikke noget, der tyder på, at det beløb, bør være mindre i 2008«, siger formanden.