CD klar til at melde sig under Khaders faner

Lyt til artiklen

CD vil ikke udelukke at slå sig sammen med Khader, der angiveligt stifter et nyt parti i dag.

Det erfarer Børsen Online. »For mig er det ikke afgørende, om han tilmelder sig os eller vi tilmelder os ham. Det må vi se på, når vi ved, hvad han vil partimæssigt. Men den politik, han står for, er næsten 100 pct. sammenfaldende med det, vi gerne vil stå for«, siger Møgelhøj til Børsen Online. Han understreger dog, at han ikke har talt med andre i CD om det, men at det er hans egen vurdering. Positivt brud »På samme måde som alle andre partier må vi nu sætte os ned og vurdere, hvordan vi skal forholde os til det her. Han ser ud til nu at ville gennemføre det, som har været vores politiske mål. Men der er næppe plads til to cd’er. Jeg opfatter det som et nyt CD, han er ved at lave, selv om han ikke lige vil bruge navnet«, siger Møgelhøj. CD har tidligere opfordret Naser Khader til at stille op som ny CD-formand. Møgelhøj velkommer derfor Khaders brud med De Radikale. »Jeg synes, at det er meget positivt, at han nu gør alvor af det. De Radikale har ikke kunnet forstå at bruge Naser Khader på en fornuftig måde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her