Gårsdagens voksende kritik af den radikale politiske leder Marianne Jelved får nu formanden for partiets Århus afdeling, Sander Jensen til at svare igen. Han kalder kritikernes udfald for partiskadelig virksomhed: »Hvor er det dog patetisk og partiskadeligt at høre på alle kritikerne, der pludselig stikker hovedet frem fra hver en sten og klager over partiets politik og kræver Marianne Jelveds afgang«, siger han. Sander Jensen mener, at kritikerne har glemt, at Naser Khader og Anders Samuelsen, der mandag brød ud af de radikale og stiftede partiet, Ny Alliance, ved flere lejligheder har modarbejdet partiledelsen og partiets politik. Forsvarede Naser »Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har skullet forsvare især Naser Khaders modstridende udmeldinger over for medlemmer, venner og bekendte«, siger han. I går udtalte flere ledende kommunalpolitiske skikkelser fra det radikale Venstre, at Marianne Jelved skulle gå af. Samtidig valgte et mindre antal at skifte til Khaders, Ny Alliance. Venstre light Sander Jensen mener, at der er tale om et tillidsbrud. Men han opfordrer samtidig folk, der ønsker at støtte statsminister Anders Fogh Rasmussen, til at melde sig ind i Ny Alliance: »De radikale, der i virkeligheden gerne vil i regering med Anders Fogh Rasmussen, synes jeg skal følge med Naser Khader og Anders Samuelsen over i 'Venstre light'. Bedre nu end senere, så vi slipper for afhoppere midt i folketingsvalget eller de fremtidige byråds- og regionsvalg, siger Sander Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























