Efter bål, barrikader og ballade i og omkring Christiania opfordres overborgmester Ritt Bjerregaard (S) til at gå ind i sagen for at få dæmpet uroen.
Situationen er meget kritisk, hedder det i en udtalelse fra Christianshavns Lokalråd og foreningen Christianias Naboer, som appellerer til overborgmesteren om at tage et »medansvar for at nedtrappe konflikterne«.




























