Bliver bøsser hånet, drillet og chikaneret i militæret - eller er der plads til at springe ud i uniform. Det spørgsmål vil en forsker undersøge.
»Baggrunden for det er, at der findes en del forskning fra udlandet for eksempel Sverige og Holland, der viser, at homoseksuelle bliver chikaneret på mandsdominerede arbejdspladser for eksempel forsvaret«, siger Hans Henrik Erland Hansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der står bag projektet.




























