Justitsminister Lene Espersen (K) har bedt Rigsadvokaten om at rekvirere alle de retslige afgørelser, hvor landmænd er blevet frifundet for overtrædelse af dyreværnsloven i sager om svin med skuldersår.
Sagerne skal finkæmmes sammen med Fødevarestyrelsen for at se baggrunden for, at sagerne endte med frifindelse. Sideløbende skal Rigsadvokaten drøfte med anklagemyndigheden, om der kan gøres mere for at forberede sagerne bedre, oplyste ministeren onsdag på et samråd i Folketingets fødevareudvalg.




























