Mange aktivister mener, at politiets selv provokerede til det.
Men fakta er, at mange fra miljøet Ungdomshuset kastede flasker, brosten og molotovcocktails mod politibetjente og satte ild til lokale borgeres biler på Nørrebro i København. Og det er et sygdomstegn, som bør tages meget alvorligt, mener folketingsmedlem Steen Gade (SF): »Grænserne rykkes, og vi vænner os til mere vold. I dag er der aktioner, som efter min opfattelse langt overskrider alle acceptable grænser for modstand, og det ikke er noget, man taler videre om«. Skal kende konsekvenser Steen Gades udmelding kommer, efter at Politiken Søndag bragte en historie, hvor PET advarer om, at ekstremister bruger rydningen af Ungdomshuset til at blive mere militante og voldelige, og at det kan ende i mere terrorisme. I artiklen siger en kvindelig aktivist, at man var nødt til at glemme, at politibetjentene bare var mennesker på arbejde med kone og børn derhjemme, for ellers kunne man ikke kæmpe mod dem. »Det må man tage kraftigt afstand fra. At nogle vælger at tænke sådan – også bare for en periode – kan føre til noget meget værre. Derfor er det kritisk, at unge omkring Ungdomshuset, som er imod vold, ikke vil tage afstand fra de voldelige unge, fordi de kæmper for samme sag. De skal tage afstand, for ellers bidrager de til en udvikling, som vi ikke har brug for«, siger Steen Gade:




























