Udenrigsministeriet bekræfter mord på tolk

I tirsdags bragte vi en temaside om 'Det skæve Danmark' baseret på Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning. Den viste, at i 2040 vil Danmark blive endnu mere skævt. Flere og flere unge, veluddannede og erhvervsaktive klumper sig sammen i byerne, mens landets yderdistrikter får færre og typisk ældre indbyggere. Alt naturligvis under forudsætning af, at de senere års regionale mønstre for dødsfald, fødsler og flytninger fastholdes i 35 år. Efterhånden er det blevet en redaktionel reflekshandling at lave temasider med tre-fire uddybende artikler om prognoser af denne type - Velfærdskommissionens f.eks. - skønt alle erfaringer viser, at de med sikkerhed er fejlagtige. Noget vil vise sig, som allerede Dickens lod mr. Micawber sige. Og det 'noget' er som oftest ikke et politisk indgreb for at afværge prognosernes konklusioner. I de foregående 35 år har p-piller, pc'er og internet nok været mere adfærdsændrende end børnecheck og efterlønsreform. Det bemærkelsesværdige ved tirsdagens temaside er da også, at vi højst ujournalistisk indledte den første artikel med at 'punktere' prognosen. Vi opregnede nemlig, hvor fejlagtige tidligere forudsigelser har været. I 1970 mente man f.eks., at der ville bo 2,4 millioner indbyggere i København, mens prognosen for 10 år siden spåede folkeflugt fra hovedstaden. Læserne blev med andre ord advaret mod at tage det efterfølgende bogstaveligt. Det gjorde til gengæld de nøglepersoner, som kommenterede befolkningsprognosen på temasiden. Direktøren for erhvervsudviklingen på Bornholm krævede flere offentlige arbejdspladser flyttet til øen samt flere uddannelsesinstitutioner. Mens borgmesteren i Sundsøre, der også er formand for organisationen 'Det skæve Danmark' krævede, at landspolitikerne gjorde det sværere at placere arbejdspladser i storbyerne, mens virksomheder, der vil flytte ud, skulle »betjenes i hoved og røv«. Og finansminister Thor Pedersen havde sin helt egen variant. Han afviste fremskrivninger, »fordi de ikke tager højde for, at folk kan tænke«. Hvorefter han pudsigt nok konstaterede, at velstanden er sikret for fremtidens folkepensionister, der ifølge en anden prognose får dobbelt så meget i pension i 2050. Den opmærksomme læser kan herefter konkludere, at skønt prognoser en hel generation frem i tiden med sikkerhed ikke holder, bruges de alligevel med sikkerhed af politikere, organisationsfolk og andre til at understøtte den aktuelle dagsorden. Der er altså en fare for, at fremskrivninger alene bruges som styringsværktøj for nutiden, som en økonom skrev på debatsiderne onsdag. Det gode spørgsmål er herefter, hvilket seriøst informationsbehov Politiken opfylder ved at afsætte temasider til fremskrivninger, som vi næppe selv kan tro på. Leverer vi hermed blot ammunition til politikeres og interessegruppers målsætninger, eller formår vi at bruge prognoserne til at indlede en mere begavet diskussion om udviklingstendenserne i samfundet? Vi kunne f.eks. have spurgt temasidens fremtidsforsker, hvorfor veluddannede unge om 35 år skulle gøre stop i Rønne, når de kan flyve til et bedre job i Shanghai for en slik. De senere års udvikling i både flybilletpriser og erhvervsudviklingen i Kina peger på denne mulighed. Ligesom fremtidens pensionister jo ikke behøver at klumpe sig sammen i Sundsøre, når folkepensionen om 35 år rækker til et luksusliv i EU-landet Bulgarien. Sådan kunne 'noget' sagtens vise sig.