Blot 248 tyrkere og pakistanere fik i 2006 opholdstilladelse i Danmark for at studere – svarende til 1,7 procent af alle.
Og intet viser, at de bruger opholdstilladelser til at uddanne sig eller arbejde til at omgå reglerne for familiesammenføring, som Berlingske Tidende skriver på avisens forside fredag. »Det antal afspejler ikke, at der skulle være en illegitim trafik blandt de 2.500 personer, som fik afslag på familiesammenføring«, siger centerdirektør Inge Bruhn Thomsen fra Udlændingeservice og fortsætter: »Der er heller intet statistisk belæg for at hævde, at disse to nationaliteter skulle have omgået reglerne for at få opholdstilladelse som studerende eller på erhvervsområdet«. Alle gode gange to Det er anden gang på knap et halvt år, at Udlændingeservice må rykke ud med samme dementi. I slutningen af januar havde Ekstra Bladet nemlig – med præcis samme tal som Berlingske – skrevet en tilsvarende historie. Og nu kommer det virkelig mærkelige: Dengang bragte Berlingske Tidende (1. februar 2007) en historie om, at Ekstra Bladets artikel ikke holdt vand. Samme kilde I Berlingskes artikel trak Ekstra Bladets centrale kilde Leif Randeris, kontorleder i den private organisation Indvandrerrådgivningen, sine udtalelser om snyd tilbage med ordene:



























