Forsvaret vil tælle danske styrkers hjælpere i Afghanistan

Ovenpå flere dages heftig diskussion om skæbnen for de irakere, der har hjulpet danske tropper i Basra, er Hærens Operative Kommando (HOK) nu begyndt at kortlægge, hvem og hvor mange der har medvirket til Danmarks indsats i andre krigszoner – særligt Afghanistan. I første omgang handler det om at finde ud, hvilke typer medarbejdere der overhovedet har været ansat eller på kontrakt med Forsvaret, oplyser HOK, som ikke kan sige, hvornår arbejdet ventes afsluttet. Ingen ’danske’ tolke i Afghanistan Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har garanteret en løsning for de 21 irakiske tolke, der netop nu arbejder for de danske styrker og åbnet for, at også tidligere ansatte tolke og andre grupper kan få hjælp af Danmark. Cirka 100 tolke i alt har bistået danskerne i Basra. Anderledes er det i Afghanistan, hvor Danmark slet ikke har egne lokalt ansatte tolke, men bruger de britiske styrkers. Næppe en strøm af asylsøgere Foruden tolke benytter hæren sig af forskellige lokale firmaer og privatpersoner, men antallet, der kunne komme i betragtning – f.eks. til at søge om asyl i Danmark – er næppe voldsomt. I forsvarets standardkontrakt står nemlig, at der som udgangspunkt ikke tegnes kontrakter med lokal arbejdskraft. Man vil af sikkerhedshensyn hellere samarbejde med folk fra tredjelande, hvorfor der f.eks. er indere, filippinere og sydafrikanere ansat i både Irak og Afghanistan. I visse tilfælde har forsvaret dog fraveget principperne. Irak skal være et lærestykke Torsdag krævede SF’s formand Villy Søvndal retningslinjer for, hvordan regeringen skal håndtere alle, der arbejder eller har arbejdet for danske styrker i udlandet – ikke blot irakerne. »Vi må sikre os imod en tilsvarende skandale i Afghanistan. Ellers kan vi imødese, at det er de danske styrker, som igen skal gå i forbøn for de lokale kolleger, der muliggør arbejdet«, sagde Søvndal.