Miljøområdet kommer til at spille en væsentlig rolle, når Socialdemokraterne senere i dag præsenterer deres forslag til finanslov for 2005. Partiet har aftsat 350 millioner kroner til miljøområdet, og de skal blandt andet bruges til en naturreform for 200 millioner kroner. Initiativet skal ses i lyset af miljøminister Connie Hedegaards (K) seneste udmeldninger om, at nedskæringerne på miljøet ikke er sket med hendes gode vilje. »Under VK-regeringen har vi oplevet, at der er blevet skåret en milliard kroner på miljøet. Vi synes, at der er behov for, at vi bringer dansk miljøpolitik tilbage på sporet, og derfor afsætter vi 350 millioner kroner til området i vores finanslovforslag«, siger finansordfører, Nicolai Wammen (S), til Ritzau.
S foreslår massiv satsning på miljøområdet
Lyt til artiklen