Justitsminister Lene Espersen (K) lægger i et lovforslag op til, at fodboldbøller skal registreres i et landsdækkende hooliganregister, allerede når de er blevet sigtet for fodboldvold, og inden de har modtaget en eventuel dom.
De risikerer at stå to år i registret, som vil være tilgængeligt for kontrollører på blandt andet fodboldstadioner, der huser superligakampe. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.



























