Både Socialdemokraterne og de radikale afviser enhver snak om at formulere en række politiske punkter, de kan gå til valg på sammen med SF.
Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen afviser pure ideen. »Nej. Det er tværtimod en fordel, at vi er tre forskellige partier, der kan gå til valg på at være forskellige. Akkurat som da Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti fik magten i 2001. Dér havde de også hver deres politiske platform«, siger Henrik Sass Larsen.



























