Danmark støtter fortsat kriseramte EU-satellitter

Lyt til artiklen

EU’s konkurrent til det amerikanske satellitnavigeringssystem GPS skal leve videre. Det er den danske regerings holdning trods en ekstraregning på i omegnen af 360 millioner skattekroner. »Vi har været kritiske, men vi synes, det er vigtigt med alternativer på himlen«, siger transportminister Flemming Hansen til politiken.dk. Satellitter i stormvejr Det ambitiøse satellitprojekt, der startede i 2002, er havnet i alvorligt stormvejr. Oprindeligt skulle 30 satellitter være i kredsløb om Jorden i 2008.

I dag er kun en enkelt satellit sendt til himmels. Årsagen er, at private investorer ikke har kunnet enes om at udvikle projektet fra 2002, der skulle forbedre den europæiske infrastruktur inden for både transport og kommunikation. Planen var, at de private investorer skulle betale to-tredjedele af Galileos driftsomkostninger, men forhandlingerne er kuldsejlet. Derfor lægger EU-kommissionen op til at overtage hele driften af projektet, som skal være færdigt i 2012. Det koster de 27 medlemslande i omegnen af 18 milliarder kroner. I forvejen har medlemslandene postet ni milliarder offentlige kroner i Galileo. Penge skal findes i EU-budget Men pengene skal ikke graves op af statskasserne. De skal findes i det nuværende EU-budget, understreger Flemming Hansen. »Vi er nogle af de mest kritiske til projektet, for vi har bevilget penge en gang og kan ikke blive ved. Derfor beder vi nu kommissionen om at fremlægge en detaljeret plan for finansiering til september. Vi afviser at komme med nye midler til det«, siger Flemming Hansen. Der vil dog stadig være tale om en ekstraudgift, for kommissionen har ifølge Reuters lagt op til, at pengene skal tages fra overskuddet på EU’s budgetter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her