Socialdemokraterne vil ikke have optegnet konsekvenserne ved at skyde EU’s satellitprojekt ned. Det får SF til at fare i flint, for kun med støtte fra S er det lykkedes transportminister Flemming Hansen (K) at få mandat fra Folketingets Europaudvalg om at udtrykke støtte til Galileo. »Det er skandaløst«, lyder det fra SF’s europaordfører Anne Grethe Holmsgaard. »Socialdemokraterne støtter ikke, at Danmark kræver en belysning af, hvordan EU vil klare sig uden Galileo. Nu kommer vi til at stå i september, hvor vi kun kan vælge mellem pest eller kolera, der begge koster kassen«, siger hun. 18 milliarder vitale kroner Transportminister Flemming Hansen mødes i næste uge med sine kolleger for at diskutere Galileos skæbne. Med sig har han et krav til EU-kommissionen om til september at fremlægge detaljerede oplysninger om, hvordan projektet skal finansieres. Med skepsis udtrykker regeringen dog samtidig fortsat støtte til det kriseplagede projekt fra 2002. Satellitnavigeringsprojektet, der har til hensigt at tage konkurrencen op med bl.a. det amerikanske GPS-system, er gået i hårdknude, fordi private investorer har trukket sig.
Det betyder, at Galileo for at overleve skal tilføres 18 milliarder offentlige kroner. Enten fra medlemslandenes statskasser eller fra EU’s egne budgetter. Et alternativ til prestigeprojektet SF ønsker at få analyseret den tredje mulighed, nemlig at lukke hele eller dele af den største teknologiske satsning i EU’s historie. Men det var regeringen ikke interesseret i, og den fik kun flertal på grund af Socialdemokraterne. »Ingen har belyst, hvad man kan gøre i stedet for. Hvis man skal trække sig ud af noget, som EU har søsat som prestigeprojekt engang, så skal man optegne et alternativ til at løse de satellitovervågningsopgaver. Men det kan vi jo ikke nu«, siger Anne Grethe Holmsgaard. De radikales europaordfører Elisabeth Arnold er også ked af, at regeringen og S ikke vil bidrage til at få undersøgt konsekvenserne ved at trække stikket ud til Galileo. »Galileos endelige skæbne skal først afgøres til efteråret. Men det havde været rart at få belyst, hvilke dele af projektet, der eventuelt kunne udelades«, siger hun. For tidligt at trække i nødbremsen Socialdemokraterne afviser kritikken. Jens Christian Lund mener, det havde været utidigt at få optegnet konsekvenserne ved at lukke Galileo. »Ministeren kommer tilbage med en økonomisk redegørelse. Så må vi til den tid se, om der skal trækkes i nødbremsen. Men det er ikke på nuværende tidspunkt, vi skal gøre det«, siger Jens Christian Lund. Flemming Hansen understreger, at der ikke kan blive tale om en ekstrabevilling fra den danske statskasse. Pengene skal i stedet tages fra de nuværende EU-budgetter, siger han. Uanset hvad, er der tale om offentlige midler, og for Danmarks vedkommende vil det koste 360 millioner kroner at holde satellitprojektet oven vande. Efter planen skal 30 satellitter være i luften i 2012. Processen er fire år forsinket som følge af alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem de otte private investorer. Galileo har til hensigt at forbedre den europæiske infrastruktur inden for både transport og kommunikation samt skaffe 150.000 flere job i Europa.
