»Vi kommer langt ind i familiens forhold og forhold til andre«, konstaterede statsadvokaten for Nord- og Østjylland, Elsemette Cassøe, lakonisk ved indledningen til en drabssag, hvor en datter og hendes far gensidigt beskylder hinanden for at have stukket moderen i familien ihjel med syv knivstik.
Og der gik heller ikke lang tid før, der var lagt op til en bitter og pinagtig familiestrid, som i løbet af de kommende dage vil blive rullet op. Scenen er Vestre Landsret i Aalborg, hvor sagen behandles ved en nævningedomstol.



























