Bendtsen: Krav om Muhammed-undersøgelse er »uansvarligt«

Vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) mener, at det vil skade Danmarks diplomatiske forbindelser, hvis Muhammed-sagen skal undersøges - Foto: Ole Frederiksen
Vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) mener, at det vil skade Danmarks diplomatiske forbindelser, hvis Muhammed-sagen skal undersøges - Foto: Ole Frederiksen
Lyt til artiklen

En undersøgelse af regeringens håndtering af Muhammed-sagen vil skade Danmarks bestræbelser på at løse konflikten ad diplomatisk vej. Derfor fastholder regeringen sit nej til oppositionens krav. Det siger den konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen, efter at S-formand Helle Thorning Schmidt i weekenden strammede sit krav fra en 'evaluering' til en egentlig undersøgelse. Dermed slutter en samlet opposition op om kravet. Til gavn for ekstreme kræfter Den taktik er imidlertid kun til gavn for de ekstreme kræfter, som står bag angreb og udfald mod Danmark, mener Bendt Bendtsen. »En undersøgelse vil direkte skade den danske udenrigsministers muligheder for at agere internationalt for at løse konflikten. Reformkræfter, som har samarbejdet konstruktivt med Danmark, ønsker ikke at få deres aktiviteter blotlagt i en officiel dansk undersøgelse«, siger Bendt Bendtsen, som mener, at Socialdemokratiet taler med to tunger, når partiet hævder, at en undersøgelse vil være i dansk interesse. »Uansvarligt« Den konservative formand kalder det »uansvarligt«, når især Socialdemokratiet og De Radikale bliver ved med at kræve undersøgelsen. »De glemmer, at krisen ikke er slut, selv om sagen måske ikke fylder avisernes forsider. Der eksisterer fortsat en boykot mod danske varer, ligesom trusler mod Danmark og danske virksomheder stadig er en del af det internationale billede«, siger Bendtsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her