Vælgerne begynder at sive fra Dansk Folkeparti

Bodil Nyboe Andersen har beklaget sagen over for afdelingsformændene i Røde Kors.
Bodil Nyboe Andersen har beklaget sagen over for afdelingsformændene i Røde Kors.
Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti begynder for første gang under Muhammed-krisen at tabe vælgere. En meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzau, viser, at selv om Dansk Folkeparti stadig klarer sig bedre end ved folketingsvalget, så har partiet formøblet over halvdelen af sin fremgang i den seneste måned. S står uændret Dansk Folkeparti ville således få 15,1 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i dag, mod 17,8 procent på samme tidspunkt i februar. Ved folketingsvalget i 2005 fik VK-regeringens støtteparti 13,3 procent. Socialdemokratiet står til at hente 21,8 procent af stemmerne - eller præcist det samme som i februar. Ved valget fik partiet 25,8 procent. Selv om Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti samlet går ét enkelt mandat tilbage til 96 - mod 97 i februar - så er det dog stadig to flere end vælgerne gav dem ved folketingsvalget. Vælgerne siver fra V Blandt regeringspartierne fortsætter vælgerne at sive fra Venstre, som nu ville få 27,3 procent af stemmerne mod 28,3 procent i februar - og 29 procent ved folketingsvalget. De Konservative går frem til 11,1 procent af stemmerne mod 8,1 procent i februar og 10,3 procent ved valget. Ikke mere fremgang til R Det Radikale Venstre, der ligesom Dansk Folkeparti hidtil har været den store vinder på krisen om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, har også toppet i meningsmålingerne. De Radikale går tilbage til 11,7 procent af stemmerne - mod 12,1 procent februar - hvilket dog stadig er over de 9,2 procent, partiet fik ved folketingsvalget. Catinét Research har perioden mellem den 13. og den 17. marts udspurgt 1.095 personer om, hvad de ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Cirka 17 procent af de adspurgte var på nuværende tidspunkt i tvivl om partivalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her