Hele fire EU-kommissærer slog i dag et slag for udbredelsen af bredbånd til indbyggere i unionens mere øde områder. På pressemødet stod Mariann Fischer Boel i overført betydning og viftede med den store landdistriktskasse på 520 milliarder kroner i tiden 2007-13. Skal skabe job I en tid med nedgang i den traditionelle landbrugsstøtte skal disse penge bruges på at skabe nye job, sagde hun. »Takket være vores nye landudviklingspolitik fokuseres pengene nu stadig mere på at skabe nye forretningsmuligheder i landområderne«, sagde Boel og understregede vigtigheden af it, hvis landområder vil tjene mere på turisme. De præcise støttebeløb afhænger dog af, hvor meget de enkelte regeringer selv vil indskyde i medfinansieringen, siger regionskommissær Danuta Hubner. Ikke konkurrenceforvridende Konkurrencekommissær Neelie Kroes og it-kommissær Viviane Reding slog på pressemødet begge fast, at den offentlige støtte fra EU ikke må være konkurrenceforvridende for private udbydere, som allerede er på plads. Støtten gives, »hvor markedet har slået fejl« i leverancen, sagde de. »Vi må holde øje med, at statsstøtten ikke forstyrrer, hvad der allerede måtte være«, sagde Kroes. Ifølge Reding er det særlig landbefolkninger i Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Grækenland, der har dårlig netforbindelse. Men også andre områder vil kunne få støtte ifølge Hubner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























