Udlændingestyrelsen strømlines

En for tidlig fødsel i Sydøsteuropa, et brækket ben i Alperne og kræft på den sydlige halvkugle. Danskerne skal indstille sig på, at de for fremtiden selv skal betale for hjemtransport eller selv sørge for en privat rejsesygeforsikring. Billedet er fra Euro-Alarm, der tager sig af danskere i udlandet. Det er Europæiske Rejseforsikring, der ejer alarmcentralen.
En for tidlig fødsel i Sydøsteuropa, et brækket ben i Alperne og kræft på den sydlige halvkugle. Danskerne skal indstille sig på, at de for fremtiden selv skal betale for hjemtransport eller selv sørge for en privat rejsesygeforsikring. Billedet er fra Euro-Alarm, der tager sig af danskere i udlandet. Det er Europæiske Rejseforsikring, der ejer alarmcentralen.
Lyt til artiklen

Samtidig med at Rigsrevisionen i dag kommer med en kritisk rapport om Udlændingestyrelsen, er integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) klar med en handlingsplan, der skal gøre sagsbehandlingen og kontrollen mere effektiv. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer, og Politiken erfarer, at integrationsministeren også lægger op til en strammere politisk kontrol med styrelsens arbejde. Opruster på erhvervsdel Et andet forslag er at opdele styrelsen, så en afdeling tager sig af asyl- og familiesammenføringssager, mens en anden behandler ansøgninger fra erhvervslivet og studieophold. Formålet er bl.a. at sikre, at man målrettet kan opruste på erhvervs- og studiedelen. Rigsrevisionens rapport indeholder især kritik af styrelsens kontrolsystemer og af sagsbehandlingstiderne, erfarer Politiken. »Sideløbende med Rigsrevisionens undersøgelse har jeg haft eksterne konsulenter til at komme med anbefalinger, og nu er jeg klar med en handlingsplan«, siger Rikke Hvilshøj. Ventetider skal nedbringes Hun vil ikke kommentere hele planen, men oplyser, at et vigtigt element bliver at indføre den såkaldte Lean-metode i styrelsen. Metoden er opfundet på Toyotas bilfabrik i Japan, men bruges nu i flere typer produktion og har også nedbragt ventetiderne på flere danske sygehuse. »Vi indfører simpelt hen Toyota-metoder i Udlændingestyrelsen, som jo er en kæmpe papirfabrik«, siger Rikke Hvilshøj. Hun vil ansætte en Lean-manager til at indføre metoden, der bliver stadig mere udbredt i danske virksomheder. »Nyorienteres« Forslaget stammer fra Deloitte, som har lavet den ene af de eksterne konsulentrapporter. Den anden har Lundgaard Konsulenterne stået for. »Vi har i tæt dialog med styrelsen og ministeriet udviklet over 30 initiativer, der indgår i den handlingsplan, der skal nyorientere Udlændingestyrelsen«, siger Deloitte-partner Gustav Jeppesen. Skal fjerne spildtid Ideen i Lean-metoden er at gennemgå hele sagsgangen i en produktion for at nedbringe spildtid i alle faser. »Metoden kan bruges alle steder, hvor der er en produktion, og Udlændingestyrelsen har jo en meget stor produktion med mange sager«, siger Gustav Jeppesen. I 2005 behandlede styrelsen i alt 111.940 sager. Stillingen som Lean-manager vil blive slået op, oplyser Rikke Hvilshøj. »Jeg er overbevist om, at metoden kan bruges til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv, så vi både får kortere ventetider og bedre kvalitet«, siger ministeren. Sat i gang efter skandaler Både Rigsrevisionens undersøgelse og de to eksterne rapporter blev sat i gang efter skandalesagerne sidste sommer, med bl.a. mistanke om bestikkelse og andre ulovligheder i behandlingen af kinesiske studerendes opholdstilladelser. Dansk Folkeparti ser umiddelbart positivt på tankerne i ministerens handlingsplan. »Vi vil meget gerne drøfte med regeringen, hvordan vi kan effektivisere sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. De lange sagsbehandlingstider har jo vist, at der er et behov«, siger retsordfører Peter Skaarup (DF). DF vil dog møde op med egne krav om ekstra kontrol af forsørgerkravet og om afskaffelse af et særligt skattefradrag på 65.000 kr. til udenlandske studerende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her