Siden imamen Ahmed Akkaris udtalelser om Naser Khader (R) i en fransk dokumentarfilm har der været spekuleret i fremtiden for den radikale politikers fremtid. I en passage i filmen, foreslår Ahmed Akkari, at Khader bliver udsat for et bombeattentat, hvis han bliver minister. Spekulationer om fremtiden Udtalelsen har ramt hovedpersonen Naser Khader og hans familie hårdt, og der har efterfølgende været spekuleret i om hændelsen kunne få den populære politiker og formand for organisationen Demokratiske Muslimer til at forlade politik. Naser Khader siger i dag til Ekstra Bladet: »Jeg overvejer alt. Jeg vil bruge weekenden til at tænke alt igennem«. Flere måneder med stress Efterfølgende har Naser Khader udsendt en pressemeddelelse, hvor han afviser, at han skulle være brudt sammen på grund af Akkaris udtalelser: »Der spekuleres meget i min situation lige nu. Men lad mig slå fast: jeg er ikke gået under jorden, og jeg er heller ikke brudt sammen. Jeg har brug for at sunde mig oven på flere måneders stress, og jeg har brug for at være sammen med min familie«, hedder det i den kortfattede meddelelse fra Naser Khader. Ahmed Akkari, der er talsmand for en række muslimske organisationer, har, efter at hans udtalelser er kommet ud i offentligheden, sagt, at truslen var fremsat i spøg. Beskyttet af PET Naser Khader har gennem længere tid levet med beskyttelse fra PET på baggrund af trusler. Naser Khaders partifælle Elsebeth Gerner Nielsen og bestyrelsesmedlem i Demokratiske Muslimer Fahti El-Abed har uafhængigt af hinanden meldt Ahmed Akkari, til politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























