Politichef: Vidner holder hånden over drabsmand

42 indflytningsklare boliger i Kvistgård skal alle rives ned. Bygherren lover fugtfri genopbygning.
42 indflytningsklare boliger i Kvistgård skal alle rives ned. Bygherren lover fugtfri genopbygning.
Lyt til artiklen

Selv om op mod 70 personer er afhørt, står politiet fortsat uden afgørende spor i sagen om knivdrabet på den tidligere topbokser Tue Bjørn Thomsen. Han blev stukket ihjel på Café Vinbaren i det indre København natten til søndag. »Nøglepersonerne skal nu komme ud af busken og fortælle, hvad de så og ikke holde hånden over denne knivstikker«, siger kriminalinspektør Ove Dahl, drabschef i Københavns Politi, der efterlyser vidner i sagen. »Vi oplever her, at mennesker, der efter vores opfattelse burde have set noget, ikke fortæller os noget. Det bliver mere og mere almindeligt«, siger drabschefen til Ritzau. Stukket ned under maasseslagsmål Den 33-årige tidligere bokser blev stukket ned under et masseslagsmål på caféen. Episoden var kulminationen på en urolig aften, hvor der flere gange havde været skærmydsler. »Politiet blev tilkaldt klokken 02.02 til et slagsmål, men først da en af dørmændene gør opmærksom på, at der er en gæst, der er faldet omkuld, opdager betjentene, at der er sket noget alvorligt«, siger Ove Dahl til Ritzau. Efterlyser flere vidner Ifølge politiets oplysninger var der mellem 200 og 250 mennesker i baren, og generelt efterlyser politiet alle, der var til stede på vinbaren omkring hændelsen. I løbet af aftenen og natten var der flere gange optræk til tumult, men dørmændene fik hver gang dæmpet gemytterne. Balladen begyndte, da en pige på dansegulvet blev generet af indvandrertype, oplyser politiet. Men selve optakten til drabet er endnu uafklaret. Dømt for vold Tre andre cafégæster kom lettere til skade i forbindelse med slagsmålet. Tue Bjørn Thomsen kom fra Varde og var tilbage i 1990'erne verdensmester i cruiservægt hos bokseforbundet IBC. Han var senest i offentlighedens søgelys, da han i 2003 fik sin fjerde dom for vold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her