Skud på Nørrebro Station

Politiet har afspærret dele af Nørrebro station, efter skud var løsnet 1. juledag.
Politiet har afspærret dele af Nørrebro station, efter skud var løsnet 1. juledag.
Lyt til artiklen

Det førte til skud, da en gruppe mænd i formiddag kom op og skændes på Nørrebro Station.

Ingen blev ramt, da en af mændene fyrede et par advarselsskud af op i luften, oplyser den centrale vagtleder i Københavns Politi, Mogens Knudsen.

»Vi er til stede på Nørrebro og undersøger tekniske spor, men har endnu ikke anholdt nogen«, siger han.

Skud i luften

»Tilsyneladende har et par mænd snakket sammen, og så har en af dem villet understrege det, han sagde, ved at fyre et par skud af op i luften. Ligesom vi andre bruger tillægsord, er der nogen, der bruger hårdere metoder«, konstaterer han.

Gerningsmanden beskrives som 'en mørk mand', mellem 20 og 35 år, 180-190 centimeter høj og kraftig af bygning.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her