Så er det forår. Det er konklusionen, efter at der ifølge Skov- og Naturstyrelsen er observeret, at bøgen er sprunget ud flere steder i landet.
En medarbejder fra styrelsen har observeret den nyudsprungne bøg i Nørreskoven på Als i Sønderjylland. Også Vestjylland og Fyn melder om bøge, der er sprunget ud.
Foråret kommer lidt sent
Henrik Knudsen fra Skov- og Naturstyrelsens planteavlsstation forklarer, at den i år er sprunget ud senere end sidste år, og at det skyldes den lange og kolde vinter.
»I gamle dage sagde man, at bøgen springer ud den 10. maj. Det afhænger af dagslængden og temperaturen. Og teorien er, at den springer ud tidligere og tidligere«, siger han.
/ritzau/
fortsæt med at læse



























