De danske turister i Kenya befinder sig i så voldsomt og uroplaget et land, at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser dertil.
»Vi har kunnet konstatere, at situationen stadig er meget anspændt. Der er stadig uforudsigelige voldshandlinger, usikkerhed på vejene, og der er begyndende forsyningsproblemer med benzin og fødevarer«, siger Ole Neustrup, souschef i Udenrigsministeriets Borgerservice.



























