Organer går tabt på danske hospitaler

Mwai Kibaki har drøftet den seneste tids opstand med en udsending fra USA.
Mwai Kibaki har drøftet den seneste tids opstand med en udsending fra USA.
Lyt til artiklen

Der mangler styring, viden og ambitioner i forhold til organdonation i Danmark. Som det er i dag, går mange menneskeliv tabt, fordi der mangler en stærk organisation, der kan administrere donationen af organer. Det mener Nyreforeningen og Hjerteforeningen, der i fællesskab nu opfordrer sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at tage fat om problemet. Læger uvidende »Det går ofte galt, fordi lægerne ikke ved nok om den pågældende transplantation«, siger landsformand for Nyreforeningen Stig Hedegaard Kristensen. De to foreninger foreslår, at der oprettes et center, der kan tage ansvaret for al organtransplantation i Danmark. Der behøvede ikke være mangel på donerede organer i Danmark, men det er der. Sidste år døde 16 nyrepatienter mens de ventede på en rask nyre, og dette kunne være undgået, hvis et centralt center havde ansvaret for at oplyse og informere ordentligt om organdonation, mener Stig Hedegaard Kristensen. »Når en yngre læge i en sen aftentime står med en svært skadet patient, der er ved at dø, skal han kunne henvende sig til et nationalt center, der kan forholde sig konkret til situationen. Lægen skal kunne få hjælp til at træffe den rigtige beslutning. Da mange organer går tabt i disse situationer, forventer vi, at antallet af organdonationer vil stige, hvis vi får sådan et center«, siger Stig Hedegaard Kristensen. Kræver årligt beløb Sundhedsministeren bliver også opfordret til at afsætte et årligt beløb til organdonation. Dels skal der ansættes nogle personer til at administrere det nye videncenter, dels skal hospitaler betales for hver organdonation. I dag bliver hospitaler ikke belønnet for det arbejde, der bliver udført ved donationer, selv om et udtaget organ sagtens kan blive transplanteret til en patient i et andet amt. Det skønnes, at der hvert år er behov for 300 nyrer og 35 hjerter til transplantation i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her