R: Lad de studerende sammensætte uddannelsen

Fremover skal arbejdsgiverne måske studere CV'et for en nyudklækket kandidat lidt nøjere: Kandidatgraden er måske et kludetæppe stykket sammen af virksomhedsstudier på RUC, matematik på Københavns Universitet og ledelsesteori fra Copenhagen Business School - i hvert fald hvis det står til de radikale. Mere frihed Partiet foreslår i et nyt universitetsudspil, at studerende skal designe deres uddannelsesforløb, ligesom man blandt andet kan i Sverige, USA og England. »Vi tror, at det er en god idé, hvis de studerende får meget mere frihed til selv at sammensætte deres uddannelse. Det svarer bedre til verden omkring os med tværfaglighed og nye kombinationer. Viden lader sig ikke definere efter bestemte skabeloner«, siger forskningsordfører Charlotte Fischer (R). Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og de to store erhvervsorganisationer, Dansk Handel og Service og Dansk Industri kalder det helt rigtigt. Dansk Handel og Service mener, at større valgfrihed vil styrke de studerendes engagement, mindske frafaldet og øge gennemførslen - og tilgodese behovet for tværfaglig kompetence. »Man kommer ikke langt på det moderne arbejdsmarked med faglige skyklapper på. Virksomhederne efterspørger brede kompetencer, f.eks. i forhold til den kulturelle dimension af globaliseringen, hvor sprog, identitet og interkulturel forståelse er i høj kurs«, siger chefkonsulent Jannik Schack Linnemann. Faglig balance Dansk Industri er især optaget af at gøre det nemmere at flytte rundt mellem universiteterne, men forskningschef Charlotte Rønhof understreger, at man skal sørge for en faglig balance. »Der skal være en vis kerne i det. Man kan være bekymret for den faglige progression, når man shopper rundt , men det er en god ide til en vis grad at designe sin egen uddannelse«, siger Charlotte Rønhof. Roskilde Universitetscenters studieform, hvor de studerende skal vælge to fag, kan minde om forslaget, men de radikale vil brede valgene ud til også at gælde andre universiteter og helt ned på enkelte kursusforløb. Samtidig skal det stadig være muligt at vælge fastlagte forløb til for eksempel læge og jurist, og der skal være nogle få regler, så en eksamen ikke bliver helt uanvendelig. »Vi tror, at det vil styrke engagementet, når man selv tager stilling til, hvad den næste byggesten skal være for at komme hen til sit mål. Det tror jeg også kunne være med til at nedsætte frafaldet«, siger Charlotte Fischer. Studerende stavnsbindes Også de studerende er optaget af, at uddannelserne bliver mere fleksible. For eksempel udbyder Danmarks Tekniske Universitet et innovationskursus, som er populært blandt studerende fra Copenhagen Business Shcool, men de kan ikke få merit for det. »I dag stavnsbinder universiteterne de studerende, fordi de tænker på deres egen pengepung og vil tjene maksimalt på dem, så de får ikke lov til at tage kurser på andre universiteter«, siger Mads Svaneklink, der også mener, at forslaget vil øge motivationen for at læse ved et udenlandsk universitet betragteligt. De radikale stemte imod universitetsreformen i 2003, men nu støtter partiet de nye universitetsbestyrelser og ansatte rektorer. De foreslår dog færre erhvervsfolk i bestyrelserne og flere fra det offentlige og organisationer, som ikke må sidde i bestyrelserne i dag. Partiet vil væk fra den tætte statsstyring, så ledelserne selv kan bestemme, hvilke studier og studerende de vil have. Ministeriel styring Samtidig skal universiteternes ledelse råde over flere midler, så de selv kan bestemme, hvad der skal forskes i - og bevillingerne til uddannelserne, taxametrene, skal forhøjes, efter at de er blevet skåret ned de sidste fem år. »Vi tror ikke på, at nok så dygtige embedsfolk kan finde på bedre løsninger end dem, der sidder på universiteterne. Når vi spænder universiteterne så tæt ind i regler og ministeriel styring, forhindrer vi dem i at udnytte deres viden bedst muligt«, siger Charlotte Fischer.