Tiderne er forbi, hvor unge tog til Asien eller Sydamerika for at finde meningen med livet og deres sande jeg.
De unge på de gymnasiale uddannelser har i stedet travlt med at søge ind på en videregående uddannelse. Kun en ud af ti vil begynde sin uddannelse senere end to år efter studentereksamen. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4. Resultatet står i kontrast til en undersøgelse fra 1997, som viste, at over halvdelen af eleverne på de almene gymnasier tog mere end to års pause, inden de fortsatte på en videregående uddannelse. I dag planlægger knap 80 procent at begynde en uddannelse senest et år efter, at de har fået studenterhuen på. Og det kan mærkes på landets universiteter. »De kommer hurtigere i gang i dag. Tidligere brugte de to til tre år ude, mens de i dag kun bruger mellem et og to år«, siger Per Andersen, studiechef på Syddansk Universitet. Politisk fokus Samme erfaring har de på universiteterne i både København (KU) og Aalborg (AAU). Ifølge rektor på AAU, Finn Kjærsdam, er det en generel tendens, at de unge begynder tidligere end for bare ti år siden. Han mener, at det politiske fokus på sabbatår har ændret de unges holdning: »Tidligere var det et mantra, at man tog nogle år efter gymnasiet. I dag er man ikke underlig, hvis man begynder direkte efter gymnasiet«. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er tilfreds. Regeringen har nemlig opfordret de unge til at minimere tiden mellem studentereksamen og en videregående uddannelse – for de unges egen skyld. Undersøgelser viser, at jo tidligere de unge er færdige med en uddannelse, desto mere vil de tjene senere hen. »Vi har ikke noget imod et enkelt sabbatår. Og to år får jo heller ikke nogen konsekvenser i optagelsen«, siger undervisningsministeren. Tredje år koster Det gør tre år sabbatår til gengæld. Fra 2009 kan man gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man begynder en uddannelse inden for to år efter gymnasiet. Studiechef på KU Jakob Lange ærgrer sig over det politiske indgreb: »Det bliver en fordel for de mange, men en stor straf for de få. Det er en voldsom hindring for legitime studieskift, fordi man risikerer at komme bagerst i køen ved at skifte. Og 1,08 er altså rigtig meget«.
