Forsvarerne i Rust-sagen fik en lang næse af Østre Landsret. Uden at afvente forsvarernes synspunkter bestemte landsretten, at dørene til retssalen skal lukkes, når et af de mest centrale vidner om voldssagen på Nørrebro-cafeen på mandag skal afhøres. Vrede advokater Forsvarerne er rasende og vil have Højesteret til at tage stilling til, om landsretten har lov til at afgøre spørgsmålet om dørlukning uden at høre begge parter i sagen. Den ene forsvarer, Jane Ranum, har straks ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at gå til Højesteret. Hun mener, at højesteretsdommerne skal underkende kendelsen og give landsretten besked om at behandle sagen igen, men nu også med forsvarernes argumenter. »Jeg mener, at landsretten har afsagt sin kendelse på et ufuldstændigt grundlag, fordi den ikke har ladet forsvarerne kommentere anklagerens kæreskrift«, siger hun. Flere forsvarere gjorde under et retsmøde i Københavns Byret i mandags udtrykkeligt opmærksom på, at de ville komme med et svarindlæg til landsretten, når anklageren havde afleveret sit indlæg. Lukkede døre Mandag aften fik forsvarene en kopi af anklagerens indlæg. Men inden de havde fået afsendt deres svarindlæg, modtog de landsrettens kendelse. Den gav anklageren medhold i, at den vigtige vidneafhøring skal foregå for lukkede døre. Efter forsvarernes protester holdt retsformanden, Anton Finn Wehner, i går et nyt møde med sine meddommere. Men kendelsen blev ikke ændret. Derimod blev der skrevet en tilføjelse til retsbogen, som forsvarerne vil modtage med post i morgen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra dommeren til forløbet. Landsretten begrunder dørlukningen med hensynet til vidnets sikkerhed. Han er den dørmand, som for et år siden skød og dræbte en mand foran Cafe Rust på Nørrebro i København. Anklagemyndigheden mener, han handlede i lovligt nødværge, fordi han blev angrebet af et sandt tæskehold. Han er sluppet med en dom for ulovlig våbenbesiddelse, og i Rustsagen sidder nu syv personer sidder anklaget i Rust-sagen for grov vold. Ny identitet For at beskytte dørmanden mod repressalier har han fået ny identitet som led i politiets vidnebeskyttelsesprogram. Af hensyn til hans sikkerhed bestemte byretten, at der ikke måtte være tilhørere, men kun pressefolk til stede, når han føres som vidne. Forsvarerne mener, at der er tale om et så centralt vidne, at offentligheden har krav på at kende hans forklaring. Men efter landsrettens kendelse skal dørmandens ord forblive hemmelige. »Man bruger et middel, der skyder langt over målet«, siger en af forsvarerne, Bjørn Elmquist. Han mener, at dørmandens sikkerhed kunne opretholdes med et påbud til pressen om ikke at referere noget om hans nye identitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mikkel Vedby Rasmussen
Nyt dansk museum er noget af en sensation

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Rasmus Errboe
Debatindlæg af Kristina Stoltz
Udspekulerede svindlere styrede hans liv. I dag er han bortvist fra sit job som direktør og politianmeldt for underslæb
Lyt til artiklenLæst op af Lars Halskov
00:00

























