En 26-årig mand er blevet idømt tre års ubetinget fængsel ved retten i Næstved for en usædvanlig grov voldtægt i Slagelse, det oplyser P4 Sjælland. Offeret, en pige på 17 år, blev nytårsmorgen bortført på åben gade i Slagelse og derefter voldtaget i en lejlighed. Lagt i håndjern i lejlighed Pigen havde været til nytårsfest og var på vej hen til en veninde for at sove, da hun cirka klokken halv otte blev passet op af en mand, der trak en elefanthue ned over pigens hoved.
Derefter blev hun ført hen til en nærliggende lejlighed. Her fik hun håndjern på og blev voldtaget. Blev sat fri med elefanthue over hovedet Selv da manden satte hende fri, havde hun elefanthuen over hovedet, og dermed forsøgte manden formentlig at hindre hende i at kunne udpege lejligheden. Offeret fik straks fat i politiet, og det lykkedes betjente at lokalisere stedet. Her blev en mand på 26 år anholdt, og i dag fik så sin dom på tre års ubetinget fængsel, fortæller P4 Sjælland. Manden påstår, han intet kan huske Manden har hele tiden nægtet sig skyldig, og påstår, at han intet kan huske, men pigen kunne forklare hele forløbet meget detaljeret, og det overbeviste retten. Retten dømte også manden for frihedsberøvelse, idet pigen var fanget i lejligheden i en hel time.



























