Mens politikerne grubler over, hvad de skal stille op med en irakisk tolk, der søger flygtningestatus sammen med sine to koner, har teologerne allerede svaret: lad ham beholde dem begge to.
»Vi kan ikke bare lægge vores kristne etik ned over nogen, og denne mand søger jo ikke om at blive kristen, men om at blive beskyttet. Han har levet lovformeligt med to kvinder i Irak, og jeg synes, det er rigtigt, at han fik dem begge med«, siger Viborgs biskop, Karsten Nissen.




























