DF: En burka virker stærkere

Domstolene og  Folketinget har tilladt  muslimske tørklæder. Dansk Folkeparti  frygter udviklingen og prøver at skabe debat om emnet med denne annonce.
Domstolene og Folketinget har tilladt muslimske tørklæder. Dansk Folkeparti frygter udviklingen og prøver at skabe debat om emnet med denne annonce.
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, skærper nu retorikken over for regeringen i sagen om Domstolsstyrelsen, der i en intern vejledning har tilladt dommere at bære tørklæde.

I en landsdækkende annoncekampagne, som bliver sparket i gang torsdag, bringer DF under overskriften ’Thi kendes for ret’ et billede af en kvindelig dommer iført burka for at vise danskerne, at regeringen ikke har forestået alvoren, når dommere og folketingspolitikere må bære tørklæde. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) tager skarpt afstand fra DF’s annoncekampagne, fordi den bringer et billede af en burkaklædt kvinde og ikke et tørklæde, som hele sagen handler om, lyder kritikken fra regeringstoppen. Kritik preller af på DF En kritik, som preller fuldstændig af på Pia Kjærsgaard. »Vi er klar over, at nogen vil sige, at det kun handler om tørklæder og ikke burkaer. Og hvad så, siger jeg så? Det kan godt være, at der er nogen, der er forargede over, at vi bruger burka i vores annonce. Men det er meget sigende for reaktionerne, at de angriber os. Kunne nogen måske have forestillet sig for et par år siden, at vi skulle acceptere tørklæder i Folketinget og i Højesteret? Og kan man forestille sig, at det næste bliver en burka? Ja, det kan man da godt«, siger Pia Kjærsgaard. I forhold til domstolene og Folketinget har diskussionen handlet om tørklædet. Er det ikke vildledende, at I så bringer et billede af en burkaklædt kvinde? »Hvis man først begynder at sige, det kun er et tørklæde og ikke en burka, så er vi lige præcis dér, hvor vi regnede med, at nogen vil dreje den hen. Har de slet ikke fattet alvoren i det her? Det her er dybt alvorligt for vores samfundsudvikling«. »Virker stærkere«Men hvorfor kan I ikke nøjes med at bringe et billede af en kvinde med et tørklæde? Hvorfor vælger I at bringe et billede af en kvinde med burka, når det ikke er det, diskussionen handler om? »Fordi det selvfølgelig virker stærkere med en burka. Det siger sig selv. Og nu har vi jo netop den diskussion, vi gerne vil rejse, når Birthe Rønn Hornbech og andre kritiserer os«. Fogh: Det ser ikke godt ud Både Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kalder annoncen for misvisende. »Det ser ikke godt ud«, var statsministerens første kommentar. »Annoncen er jo ikke nogen retvisende gengivelse af tilstanden i alle tilfælde, for uanset hvad man i øvrigt måtte mene om retningslinjerne, som Domstolsstyrelsen har sendt ud, så har de gjort det meget klart, at man kan ikke i retssalene acceptere en påklædning, der skjuler den pågældendes identitet. Og man kan vist roligt sige, at det er svært at genkende personen på det her billede«, siger Anders Fogh, mens Birthe Rønn Hornbech mener, at annoncen blander tingene sammen. »Vildledende annonce« »Og det gør efter min mening, at annoncen er vildledende. Det er, som om man vil bilde læserne ind, at Folketinget og domstolene har tilladt burka, og det er der slet ikke tale om«, siger Birthe Rønn Hornbech. Sagen om Domstolsstyrelsens tørklædeafgørelse blev i aftes drøftet i regeringens koordinationsudvalg. Og inden mødet gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det klart, at skal det være forbudt at bære tørklæde i en retssal, så kræver det ny lovgivning, fordi justitsminister Lene Espersen (K) ikke har instruktionspligt over for Domstolsstyrelsen. Derfor besluttede regeringen i går at få undersøgt, hvordan reglerne for beklædning ved domstole er i andre lande. Først derefter vil regeringen vurdere, om der er behov for ny lovgivning på området. »Men der er ytringsfrihed i Danmark, og jeg har ikke tænkt mig at gøre et klap i sagen om den annonce«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her