København skal udvide kajanlæggene i byens havneområder i højden eller bygge diger og sluser for at sikre, at Gammel Strand, Nyhavn og mange andre havneområder i byen ikke bliver oversvømmet i fremtiden.
Sådan lyder meldingen fra OECD, der i en ny rapport ser nærmere på Storkøbenhavns muligheder for at tilpasse sig en fremtid, hvor den gennemsnitlige vandstand i havet pga. global opvarmning vil stige med 25-50 centimeter i løbet af 100 år.




























