Tvang skal forhindre drab og vold

En psykisk syg mand blev skudt og dræbt af politiet, da de følte sig truet af ham i en 7-eleven kiosk på Frederiksberg i 2006.
En psykisk syg mand blev skudt og dræbt af politiet, da de følte sig truet af ham i en 7-eleven kiosk på Frederiksberg i 2006.
Lyt til artiklen

Flere psykisk syge skal tvinges til at tage deres piller.

Sådan lyder den kontroversielle udmelding nu fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), der dermed lægger op til et brud med mange års politik om at begrænse brugen af tvang over for sindslidende. »Sundhedsvæsnet skal tvangsindlægge flere patienter, som afviser at tage deres medicin. Formålet er at forebygge, at de på grund af en ubehandlet sindssygdom begår drab, vold eller bliver pyromaner«, siger sundhedsministeren.
Fejlbehandling skyld i alvolige forbrydelser
Baggrunden er en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som Politiken skrev om tirsdag. Den konkluderede, at syv ud af ti undersøgte drab og andre personfarlige forbrydelser begået af psykisk syge kunne være undgået, hvis patienterne havde taget deres medicin. Det fik eksperterne i Sundhedsstyrelsen til at anbefale et kursskifte i psykiatrien: Sygehuse og andre dele af behandlingssystemet skal tvangsindlægge flere psykisk syge, der af en eller anden grund er holdt op med at tage de piller, der holder symptomerne i ro, lød det. Regioner: Tid til mere tvang Den opfordring får sundhedsministeren til at reagere: »Når patienten ikke følger sit medicinprogram, så står det malet i sol, måne og stjerner, at patienten risikerer at begå personfarlig kriminalitet. Derfor er vi nødt til i højere grad at tvangsindlægge dem – både af hensyn til dem selv og deres mulige ofre«, siger Jakob Axel Nielsen. Men tvang kan ikke stå alene, understreger ministeren, der samtidig slår fast med syvtommersøm, at der ved alle udskrivninger skal laves en aftale for, hvem der holder styr på, om patienten tager sin medicin.
Sygehusenes chef støtter ministeren
Ministeren får opbakning til den ny politiske kurs fra sygehusenes politiske chef, Danske Regioners formand, Bent Hansen (S):

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her