De to tidligere fodboldstjerner Brian Laudrup og Lars Høegh går i Fulton-skipper Mogens Frohn Nielsens fodspor.
Det sker med et projekt, der skal bringe utilpassede unge med problemer i livet på ret køl, skriver B.T.
»Vi trækker simpelthen ideerne fra Fulton ind på landjorden. Målet er at få utilpassede unge på ret køl. Ikke dybt kriminelle, men unge, der måske er på vej ud af et galt spor. Målet er at samle dem op og få dem ud i erhvervslivet, og der mener vi, fodbold kan hjælpe«, siger Brian Laudrup til avisen.



























