Christiania har stadig mulighed for at sige ja til statens tilbud og dermed få indflydelse på fristadens fremtid. Det var meldingen fra finansminister Thor Pedersen (V), da han på et møde orienterede folketingspartiernes Christiania-ordførere. »Vi fik at vide af finansministeren, at der måske stadig var en mulighed for at finde en løsning«, siger Christian Wedell-Neergaard fra Det Konservative Folkeparti efter mødet. Sidste øjeblik Den konservative Christiania-ordfører mener, at det ville være det »lykkeligste for alle parter«, hvis Christiania siger ja. Han understreger, at muligheden for at få Christiania med i en aftale skal »afprøves udtømmende«. Men hvis Christiania ikke melder tilbage snart, gennemføres normaliseringen uden at fristaden får indflydelse. »Nu er der lavet et fantastisk stykke forarbejde med to års forhandlinger, og det er et helt utroligt resultat. Og det er vores klare ønske, at den plan kan gennemføres«, siger Christian Wedell-Neergaard. Hvor længe kan Christiania sige ja? »Nu går man i gang med det andet spor, og det varer ikke længe inden det bliver umuligt at vende tilbage til den gamle situation. Det er sidste øjeblik nu«, understreger Wedell-Neergaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























