Togrejsende over Øresundsbroen må forberede sig på dyrere billetpriser på den svenske side, fordi den svage svenske krone kan få Skånetrafiken til at skrue priserne drastisk i vejret, skriver avisen Sydsvenskan.
Rejsende fra København betaler i dag 15 procent mere for enkeltbillet til Malmø, end rejsende fra Sverige betaler for en enkeltbillet i den modsatte retning. Betaler man i svensk valuta, koster enkeltbilletten 98 svenske kroner, mens man omregnet skal af med 116 svenske kroner, hvis man betaler i dansk valuta.




























