Et forslag om at flytte Ungdomshuset til en bygning længere ud af Jagtvej møder opbakning fra Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S).
Forslaget, der kommer fra Enhedslistens Line Barfod, indebærer at flytte Ungdomshuset en lille kilometer op ad gaden, til bygningen, som i folkemunde kaldes »Brandstationen« (bygningen har dog aldrig fungeret som brandstation, red.), der ejes af Videnskabsministeriet.




























