SF: Nyt center skal undersøge overgreb

Lyt til artiklen

Danmark har brug for et center, der er specialiseret i at undersøge overgreb, der foregår i religiøse samfund.

Det mener SF’s socialordfører Øzlem Cekic. Forslaget kommer, efter at DR søndag aften viste et nyhedsindslag i 21 Søndag, hvor børn fra de to religiøse samfund fortalte om torturlignende overgreb.
Efterforskning ikke ført til sigtelser
Øzlem Cekic har tidligere anmeldt Faderhuset til politiet, men politiets efterforskning har ikke ført til sigtelser. »Politiet siger, at de har svært ved at efterforske den slags sager, og velfærdsminister Karen Jespersen gør ingenting, så nu foreslår vi, at Danmark opretter et center efter belgisk forbillede. Der er brug for en specialiseret indsats på det her område, og vi vil tage forslaget med i forhandlingerne om Barnets Reform«, siger Øzlem Cekic til Ritzau. Barnets Reform er et forsøg på at koordinere og forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge.
Voldelige afstraffelser
I indslaget fortalte en pige om sin frygt for at blive mistænkt for at have en dæmon, 'for så vil de voksne holde mig fast og råbe mig ind i hovedet'. Andre børn fortalte om torturlignende oplevelser på en lejr med Faderhuset, hvor de blev spærret inde og udsat for voldelige afstraffelser. En anden pige fortalte, hvordan hun sammen med andre børn skulle overvære en afstraffelse af et barn. »Altså vi blev bare hentet, og så skulle vi alle sammen se på, at han blev tæsket. Bagefter havde han blå øjne og blod over det hele. Vi vidste ikke, hvad han havde gjort, vi vidste ikke, hvad vi skulle«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her