Når børn fra de religiøse samfund Faderhuset og Evangelist fortæller om, at de har været udsat for torturlignende overgreb, så kan det hænge sammen med, at børn i den salgs samfund bliver opfattet som en trussel. Det mener Dialogcentrets generalsekretær cand.theol. Tom Thygesen Daugaard.
»Det forekommer i fanatiske, sekteriske grupper, som er blevet fremmedgjort i forhold til det øvrige samfund, og hvor sagen er gået hen og blevet vigtigere end mennesker. I den slags grupper kan der ske det, at man opfatter børn, som en trussel, fordi man er bange for, at børnene kan give forældrene et forkert fokus. Børnene er i vejen og forældrene må helst slet ikke have børn. Men når der er børn i f.eks. Faderhuset og Evangelist, så kan der ske det, at de bliver puttet ind i det meget sort/hvide verdensbillede. Hvis de er uartige, så risikerer børnene nemt blive associeret til dæmoniske kræfter, som man så skal drive ud af dem«, forklarer Tom Thygesen Daugaard. Torturlignende overgreb Søndag aften viste DR et nyhedsindslag i 21 Søndag, hvor børn fra de to religiøse samfund fortalte om torturlignende overgreb I indslaget fortalte en pige om sin frygt for at blive mistænkt for at have en dæmon, »for så vil de voksne holde mig fast og råbe mig ind i hovedet«, sagde hun. Andre børn fortalte om torturlignende oplevelser på en lejr med Faderhuset, hvor de blev spærret inde og udsat for voldelige afstraffelser. En pige fortalte, hvordan hun sammen med andre børn skulle overvære en afstraffelse af et barn. Brutalitet er prisen for kontrol Når børnenes forældre tillader den slags, så skyldes det ifølge Tom Thygesen Daugaard bl.a. en usund form for gruppepsykologi. »Kombinationen af en ideologi, der fremmer fanatisme, en usund magtstruktur og usunde ledertyper er meget uheldig. Når sagen er det vigtigste, så betyder det, at lederen først og fremmest skal bevare medlemmernes verdensbillede og dermed kontrollen over medlemmerne. Hvis det indebærer, at børn bliver behandlet brutalt, jamen så må man tage det med«, siger Tom Thygesen Daugaard. Han opfordrer folk, der er tiltrukket af yderliggående religiøse samfund, til at være på vagt over for karismatiske ledere, der opfatter sig selv som ufejlbarlige og bliver dyrket som halvguder. »De skal være på vagt overfor at blive manipuleret til at parkere deres dømmekraft hos en leder. Hvis lederfiguren fortæller dem, at de ikke må tænke kritisk, og at de ikke skal tage sig af, hvad omverdenen siger om det religiøse samfund, så er der ekstra grund til at være skeptisk. Man skal være på vagt over for alle autoritære tendenser, men det er især farligt, hvis den religiøse leder optræder som en profetisk autoritet, som ikke må modsiges«, siger Tom Thygesen Daugaard. Han understreger, at der ikke er frikirker generelt, han ønsker at advare imod. »Generelt har frikirker, så vidt jeg har forstået, et udmærket forhold til børn, så det er ikke frikirker, der er problemet, det er de totalitære grupper, der er problemet«. Pinsekirker tager afstand fra Evangelist Lederen af Evangelist, Christian Hedegaard, beskriver selv Evangelist som en del af den globale pinsebevægelse, men det er Jarle Tangstad, medlem at pinsekirkernes landsledelse i Danmark, ikke enig i. »Pinsekirke-begrebet er ret bredt, og der findes ikke nogen pinsepave, der afgør, hvem der er med, og hvem der er udenfor, men det kræver en ret fri tolkning at definere Evangelist som en del af pinsebevægelsen. Evangelist er hverken en del af danske eller internationale netværk af pinsekirker«, siger han. Selv om pinsekirker i vid udstrækning fungere som autonome enheder, så advarer Jarle Tangstad mod religiøs samfund, der kører et sololøb og lukker sig om sig selv.
