I over 30 år – fra jeg var teenager og indtil for nogle få år siden – har jeg tilhørt en frikirke i Rødovre.

Den var som de fleste andre frikirker, og altså hverken værre eller bedre. Denne Kronik er derfor ikke møntet på nogen specifik frikirke, men er en kritik af frikirkemiljøet generelt – vel vidende at der sikkert er nogle frikirker, der kun i begrænset omfang kan genkende sig selv i det, jeg skriver. Frikirkerne i Danmark er kendetegnet ved at være uafhængige af staten både økonomisk og styrelsesmæssigt. De er selvfinansierende og bestemmer selv liturgien. Og så appelleres der til en personlig tro på Gud kombineret med en udbredt fundamentalisme, i den forstand at man tror på, at hele Bibelen er sand og indblæst af Gud som sit ord.