V: Radikales skatteudspil er håbløst forældet

Lyt til artiklen

Det bliver dyrt at være boligejer, hvis de radikale skal bestemme, hvor skattekronerne skal komme fra. Det mener Venstres skatteordfører, Kim Andersen: »Uden at bruge en lommeregner kan man fastslå, at hvis de vil afskaffe bund- og mellemskatten og beskatte boligejerne og forhøje de grønne afgifter. Så bliver det meget vanskeligt at side i en ejerbolig i Danmark for rigtig mange danskere. Det bliver dyrt«, siger Kim Andersen om de radikales skatteudspil. Intet nyt under solen De radikales skatteudspil går i korte træk ud på at sænke skatten på arbejde og gøre det dyrere at forurene og bruger meget vand og varme. Derudover vil de lade ejendomsværdiskatten stige i takt med inflationen. Der er ikke noget nyt i de radikales skatteudspil, mener venstres skatteordfører: »Det er et genopkog af den traditionelle radikale skattepolitik. Det vil føre os tilbage til den gang de sad i regering med Nyrup og Stavad. Evindelige stigninger i de grønne afgifter, og så vil de brandbeskatte boligejerne«, siger Kim Andersen. Skattestop er vigtigst Hos Socialdemokratiet svarer de ikke med helt så store bogstaver, når de hører de radikales skatteudspil. Men de kan ikke være med til, hverken grønne afgifter eller at sætte ejendomsværdiskatten op. »Vi holder fast i skattestoppet, og derfor kan vi ikke være med til at hæve de grønne afgifter eller ejendomsværdiskatten«, siger politisk økonomisk ordfører René Skau Björnsson (S). Lad os tale velfærd og ikke skat Hos socialdemokratiet synes man faktisk, det er uinteressant at tale om skattelettelser. Her ønsker man en gennemarbejdet skattereform, men lige nu vil de meget hellere tale om velfærd end skattelettelser. »Det er meget vigtigere at løfte vores folkeskoler, ældreplejen og børnehaver, end det er at give skattelettelser«, siger René Skau Björnsson, der mener, der er rigeligt med penge i statskassen, som Socialdemokratiet gerne vil udbygge velfærdsstaten med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her