Det var en 16-årig invalid drengs leg med en revolver, der i februar kostede den 20-årige Mohammed Sarfaz livet i en lejlighed i Aldersrogade i København. Det har Statsadvokaten for København netop slået fast.
Sarfaz blev dræbt af et enkelt skud gennem panden, og i første omgang sigtede politiet den invalide dreng for overlagt mord på sin fire år ældre ven. Det er nu ændret til en tiltale for uagtsomt manddrab og ulovlig våbenbesiddelse.



























